Søren Klausen fik i dag held med sin konge-gambit. Det blev en side-variant og Søren pressede godt. I træk 15 fejlede modstanderen og så røg hans dronning. Fin velfortjent miniature.

Også Claus O. fik en god gevinst. I forviklingerne fik Claus sat en farligt matangreb ind med dronning, springer og en super-stærk løber på b2 med fri udsigt til sorts konge på h8. 

Morten Fabrin skulle op imod en und modstander. Han stod godt det meste af partiet og en overgang var gevinsten inde for rækkevidde. C-bonden var meget stærk. Men desværre manglede kynismen og det blev remis.

Jan Brønnum spillede lidt planløst og modstanderen fik et kæmpe pres imod Jans konge. Det kostede en officer (og partiet) at redde stormen af.

Klaus Poulsen gav sin modstander løberparret og en behagelig stilling i åbningen. Men kæmpede sig tilbage og i slutspillet var remisen indenfor rækkevidde, men Klaus fejlede desværre til sidst.

Morten N. spillede Breyer-varianten. I slutspillet havde begge spillere en løber og 3 bønder, men Morten stod mest passivt. Og det var desværre nok til tab.

Tilbage sad så Morten Andersen og vi var bagud 2½-4½. Han nappede en bonde i slutspillet, men gevinsten var ikke nem. Hans modstander lykkedes så med at afvikle til en stensikker remis. Så matchen endte 3-5 til Frem.

Vi ligger nu midt i feltet med en 50%-score. Det tegner til at blive en spændende sæson.