Jesper H’s modstander fik en sort springer placeret på b3, men det lykkedes Jesper at spille uden om den. Jesper kunne på et tidspunkt havde vundet en kvalitet men overså dette, og så endte det desværre remis.
Gadegaard spillede et typisk, nåja, Gadegaard parti, hvilket vil sige, at det var hans brikker som først kom ind i de åbne linjer og dominerede centrum. Modstanderen endte med at give sin dronning for 2 tårne, men selvom det så kompliceret ud vandt Gadegaard sikkert.
Så tabte Bo efter et kompliceret parti, der vist var i underkanten det meste af vejen og de resterende partier så ikke for godt ud.
Arthur fik en Volga imod sig og som alle ved, har hvid mange ting at forholde sig til i denne åbning. Arthur’s tidsnød startede før træk 20, men på forunderligvis lykkedes det ham at spille træk til at udfylde adskillige partilister og stadig beholde en fordel. Det lykkedes desværre ikke at omsætte den til mere end remis.
Bents modstander spillede et inspireret angrebsparti, hvor officersofre bankede løs på Bents kongestilling. Det så svært ud, og det lykkedes ikke Bent at modstå truslerne.
Tilbage sad Jesper B med bonde under efter et alternativt og måske uldent åbningsspil. Men med koncentreret og solidt spil lykkedes det ham at afværge alle trusler og afvikle til en slutspil med uligefarvede løbere og dermed remis.
Alt i alt endte det med respektable 3-5 mod en svær modstander.
