Søren stod godt, men det begyndte at knirke lidt flere steder.  Ole var efter en skrækkelig åbning 2 bønder nede, Fabian ligeså. Jerry blev pakket fuldstændig ind efter et officersoffer, og måtte ned.
 
Jan Sander havde også tabt et par bønder, men kæmpede videre på spinkle chancer. Michael og William stod begge lige i midtspillet.
 
Så tabte Ole den håbløse stilling, Fabians modstander angreb på kongefløjen og for at undgå mat, røg der et tårn. 3½-½. 
 
Søren spillede et par svage træk, modstanderen fik en god c-linie og der røg en bonde. Senere var slutspillet ikke til at holde, trods uligefarvede løbere. Jan måtte også ned. ½-5½.
 
Tilbage var Michael og William. Michael stod fint, men havde brugt megen tid. I en lige stilling, faldt vingen og det var nu ½-6½.
 
William havde også brugt megen tid, men fik en officer for en bonde, stillingen var dog uklar, da modstanderen havde et par samlede bønder på 3 række. Han ofrede springeren, for et forceret vundet slutspil, som han gennemførte, med et roligt overblik og satte modstanderen mat med 15 sek på uret.
 
Ros til William! Resten gør det bedre næste gang.