Snart i gang igen
Af Jens Hornsgaard
Efter en god lang sommer er det heldigvis snart ved at være tid til en ny sæson med masser af skak.
På torsdag den 15. august mødes vi til lyn. Juniorskak starter op samme dag
Torsdagen efter spiller vi hurtigskak med ost og rødvin, hvorefter det er tid til Gladsaxe-dag lørdag den 24. august ved Gladsaxe Rådhus. Igen i år har vi fået en stand, hvor vi vil spille skak og fortælle om Odysseus.
Snart er det også tid til Gladsaxe-mesterskabet i samarbejde med Caissa. Der er allerede 22 deltagere og en stærk mester-klasse. Det betyder også, at der kun er 2 pladser tilbage inden vi rammer loftet på 24 deltagere. Så hvis du vil være med, så skynd dig at melde dig til.
Ses snart i klubben.
Visninger: 1188