Company Logo
Skakforeningen Odysseus ligger i Søborg og har omkring 50 medlemmer. I løbet af sæsonen er der klubturnering, hurtigskak grand prix, foredrag, nytårslyn og meget andet. Vi mødes hver torsdag aften klokken 19 og holder til på adressen Frødings Alle 8A. Derudover er der ungdomsskak hver torsdag. Alle er velkomne. Og kaffen er gratis!

 

 

Søborg Hovedegade 24

2870 Dyssegård



Stærkt hold tabte

Odysseus 2 - Brønshøj 3 3 - 5

Af Claus 'Ludvig' Jespersen

Da jeg først så vores holdet, var jeg imponeret af hvor stærkt det så ud, men niveauet i Mesterrækker er højt og mod Brønshøjs 3. hold blev det til endnu et nederlag. Desværre fik vi et afbud samme dag og kunne kun stille med 7, så vi var bagud fra start.

Gadegaard hang ved i en sicilianer, men var under pres og måtte ned. Jesper K. spillede endnu et godt parti og stod rigtig godt, men desværre fandt modstanderen en kreativ afvikling til remis ved trækgentagelse. Bo var helt væk, men da han først fik chancen, satte han tænderne i. Det førte til et slutspil, som var remis, men modspilleren var i tidsnød, så Bo provokerede en fejl, der sikrede hele pointet.

Morten fik lov til et klassisk offer i siciliansk, hvilket førte til at modstanderens konge blev fanget i centrum, hvor Mortens bønder marcherede uimodståeligt frem til holdets anden sejr.

Claus fik en rigtig god stilling, smed den ved at trække for hurtigt, hvorefter han fik fusket modstanderen tilbage til en lige stilling, som igen blev smidt. Noteringslisten var tæt på at ende samme sted som Bo’s modstanders. Jesper spillede Skandinavisk, hvilket endte i en hurtig remis.

På dagen var 3 point det forventede resultat ifølge Arpad Elo. Men nu ligger holdet næstsidst. Frederiksberg ligner den ene nedrykker, men hvis Odysseus ikke skal blive den anden, kræver det en solid indsats de næste runder og ikke mindst i sidste runde mod Herlev, som sikkert ender med at blive afgørende.

Kalender

Ons Okt 23 @19:00 -
Gladsaxemesterskabet, 7. runde
Tor Okt 24 @19:00 -
Vinterturnering, 1. runde
Søn Okt 27 @12:00 -
Brønshøj 2 - Odysseus 1
Tor Okt 31 @19:00 -
Holdskak
Tor Nov 07 @19:00 -
Vinterturnering, 2. runde
Tor Nov 14 @19:00 -
Vinterturnering, 3. runde

 

Tandlæge Rex Thomsen

Søborg Hovedgade 86

Tlf. 39560307




Powered by Joomla!®. Designed by: business web hosting cheap dedicated servers videos Valid XHTML and CSS.