Klaus Bjerre fumlede lidt i starten og modstanderen fik placeret en generende bonde på d6 og fik større og større fordel og Klaus måtte ned. Jerry fik en dårlig kongestilling, mistede en kvalitet og måtte også ned efter en hård kamp.
 
Vi var bagud 3½-1½ men vi stod godt i de resterende partier. Ole havde fordel og førte angrebet til sejr. Thor havde en god stilling og da han satsede på kongeangreb uden dybde kostede det et par bønder i baglandet og en fribonde afgjorde. Det stod nu 3½-3½.
 
Lars Bo på anden havde hele vejen en god og aktiv stilling med en bonde mere, men fandt ikke den afgørende vending. Det så lige ud, med springer og 5 bønder på hver side, men modstanderens konge kom for langt frem og kunne afgøre partiet.
 
3½-4½ blev slutresultatet. Det var ærgerligt, selv om et par spillere fortalte, at de havde overvejet afbud pga forkølelse. Jeg var rigtig glad for at de trods alt kom og vi var ganske tæt på sejr.