Jesper K. spillede remis og jeg fik en pind, da modstanderen valgte at spille ellers solide Skandinavisk ret nonchalant. Lidt heldigt til sidst og et eksempel på at løberen måske nok er bedst rent objektivt, men i tidsnøden er en springer nu heller ikke dårlig.
Da mit eget spil var ret kompliceret, fik jeg ikke set så mange af de andre afgørelser, men undervejs så det meget lige ud på de øvrige brætter. At Michael endte med at tabe, skyldtes vist udelukkende tiden.
Næste år bliver det formentlig 1. holdet som får æren, da Caissa må være favorit til at rykke op fra Mesterrækken. Så må vi se om den Store Bukke Bruse kan gøre det bedre.
