Af Henrik Ørnebjerg,
På torsdag den 4. oktober lægger Jakob Sylvan op til en snak om det danske landshold's indsats ved Skak-OL.
Netop torsdag spilles næstsidste runde. Jakob kommenterer indsatsen og viser partier og interessante stillinger fra OL.
Samme dag kan afvikles udsatte partier fra turneringen om Gladsaxemesterskabet.
Vær desuden opmærksom på, at vi den 15. november kommenterer på VM-matchen mellem vor norske erdensmester Magnus Carlsen og udfordreren Fabiano Caruana.
Holdskak starter også her til november. Vi stiller 3 hold.
1. holdet spiller i 2. division og spiller om søndagen. 2. holdet spiller i Mesterrækken, mens 3. holdet spiller i 3. række.
Holdene er nu sat - og turneringsplanen kan findes på DSU's hjemmeside
Årets vinterturnering starter den 8. november. Turneringen spilles med en kvalifikationsturnering over 7 runder og en finaleturnering over 3 runder. Tilmeldingen er åben.
Vi ses i klubben!
