Holdturneringen
Holdturneringen for vore 3 hold i 2017/18-sæsonen er afsluttet.
1. og 2. holdene klarede sig OK med henholdsvis en 6. og en 5. plads. 3. holdet sluttede på 8. pladsen, men kun to brætpoint fra en 5. plads.
Fra sæsonens start var vi klar over, at det var lidt af en opgave at stille de 3 hold. Men der har været stor beredvillighed blandt vore medlemmer til at stille op som reserve, selv med kort varsel. Tak for det.
Vinterturneringen
Vinterturneringens indledende 7. runder er afsluttet, og 1. finalerunde er i gang. Søren, Klaus, Jan og Morten spiller over 3 runder om klubmesterskabet.
I anden finalegruppe spiller Claus, Jens, Bent og Ole, i tredie finalegruppe spiller Michael, Thorlejf, Jan og Steffen, mens 4. finalegruppe spilles med 5 spillere over 3 runder, nemlig Per, Stanislav, Bo, Henrik og Fabian fra vor ungdomsafdeling.
Klubmatch mod Caissa ?
Et samarbejde mellem Gladsaxe Skakklub, Caissa og Skakforeningen Odysseus drøftes for tiden. Et samarbejde kan f.eks gå på afviklingen af den koordinerede turnering om 'Gladsaxemesterskabet'.
Vi taler også om en klubmatch allerede i maj måned mellem vore to klubber. Formålet med samarbejdet er at få mere bevågenhed og presseopmærksomhed på skak og vore skakklubber.
Vi ses på torsdag d. 22. marts kl 18.30 - og så i øvrigt god Påske.
