Company Logo
Skakforeningen Odysseus ligger i Søborg og har omkring 50 medlemmer. I løbet af sæsonen er der klubturnering, hurtigskak grand prix, foredrag, nytårslyn og meget andet. Vi mødes hver torsdag aften klokken 19 og holder til på adressen Frødings Alle 8A. Derudover er der ungdomsskak hver torsdag. Alle er velkomne. Og kaffen er gratis!

 

 

Søborg Hovedegade 24

2870 Dyssegård



Formandens beretning 2017-2018

Formandens beretning for Skakforeningen Odysseus 2017-18

Af Henrik Ørnebjerg

Medlemsforhold:

Klubben har 43 medlemmer, fordelt på 31 seniorer, heraf 8 pensionister, 8 juniorer og 4 B-medlemmer. Det vil sige en lille
tilgang.

Der er dog fortsat behov for fokus på tilgang – dvs øget synlighed i lokalområdet, sikre fortsat interessante klubaftener, målrettet anvendelse af presse, evt facebook og web-siden – og aktiviteter som Gladsaxedagen og tilsvarende muligheder for at promovere skakken og klubben

Statistik
Holdturneringen med 3 hold – 24 tilmeldte – reelt 20 aktive

1. holdet i 2. div øst – nr 6 med 6 MP og 25 BP via 2 sejre – 2 uafgjorte og 3 tab
2.holdet i mesterrækken – nr 5 med 6 MP og 27 BP via 3 sejre og 4 tab
3. holdet i 1.række – nr 8 med 3 MP og 20 BP for 1 sejr, 1 uafgjort og 5 tab – og dermed nedrykning

Mange spillere har spillet på to hold, dvs stillet sig til rådighed som reserver på andre hold – således har Morten Nielsen spillet alle holdkampene på 1. hold og 2. hold, altså 14 holdkampe og opnåede 7
point.

Jens Horngaard har ligeledes spillet på såvel 1. som 2.hold, i alt 11 holdkampe og opnåede ligeledes 7 point. Claus Mosby og Jesper Holm har spillet holdkampe for 2. hold og 3. hold, nemlig 9 og
10 holdkampe. Jesper Klausen har spillet 1 kamp for 2. holdet og 4 kampe for 3.
holdet og opnåede 4 point, dvs 80 %

Søren Berg og Jesper Bruun har spillet 4 kampe for 2. holdet, opnåede 3 point og 75 %.

Morten og Jens har begge i den forgangne sæson rundet de 50 holdkampe.

Vinterturnering:
Vinterturneringen startede med 14 deltagere, men sluttede med 17. VT blev afviklet over 10 runder med en kvalifikationsturnering over 7 runder, afsluttende med 3 finalerunder. Alle partier skal spilles, og ved afbud har spillerne selv fundet tid til partiafviklingen. Det er generelt gået godt.

Klubmester blev Søren Klausen foran Jan Brønnum.

Øvrige aktiviteter:
12 x lynskak med fra 6 til 14 deltagere. Klubbens nytårslyn, der tæller som klubmesterskabet i lyn trak 14 mand af huse d. 4. januar. Her blev Klaus Poulsen en sikker lynmester

7 x hurtig skak grand prix med fra 4 til 12 deltagere.

Senior-junior match gennemførtes i oktober med fælles pizzaspisning og alvorlig skak.

Skak og psykologi var et emne, som Michael Sommer lagde op til en diskussion om.

Kandidatturneringen i Berlin i marts med 10 af verdens bedste skakspillere var emnet, da Jens Hornsgaard kommenterede partier, der via internettet kunne vises på ’storskærm’

Partier, spillet af vore bedste spillere, blev vist i foråret 2018 – bl.a. viste Jakob Sylvan partier fra skak-ligaen, Morten Andersen viste partier fra en norsk turnering, hvor morgensdagens norske topspillere viste sig frem, og Claus Olsen viste partier fra Politiken Cup gennem en årrække, bl.a. med deltagere fra Odysseus.

De faste sociale aktiviteter med fælles pizzaspisning, juleafslutning og sommerafslutning gennemførtes i sædvanlig høj
stemning.

En klubmatch mod GSF/Caissa blev afprøvet i en modifiseret form, da især Caissa ikke kunne få tidsplanen til at gå op. Men
sportsmanship kommer først, så alligevel stilledes hold – og resultatet fra i år vil ikke være retningsgivende for de kommende års match’er. Spændende om vi kan få matchen op på 20-25 brætter med spil såvel hos GSF som hos os

Politik:
Vi har brug for en medlemstilgang – for at få ny inspiration og for at få flere aktive spillere til vore turneringer.

Gladsaxedagen er igen udnyttet til at promovere klubben.

Vi vil mere målrettet bruge lokalpressen for at skabe synlighed i området, - om muligt gøre websiden mere interessant for
udenforstående, og måske kan Facebook bruges mere aktivt til at få orienteret bredt om skak, om klubben og dens aktiviteter.

Vi har startet et samarbejde med GSF/Caissa – i første omgang arbejdes med en årlig match mellem de to klubber – og lige nu drejer det sig om Gladsaxemesterskabet, der spilles i september og oktober her netop nu!

’Gladsaxemesterskabet’ har ligget underdrejet i nogle år med for få deltagere. Nu håber vi, at samarbejdet kan få løftet interessen, ikke kun for medlemmerne i de to klubber, men også for andre klubbers medlemmer. Hvordan kan vi løfte PR-indsatsen?

Skakforeningen Odysseus

Juniorarbejdet
Torsdag kl 17 – 18.30 spiller klubbens juniorer. Det er muligvis klubbens strategisk vigtigste aktivitet. Arbejdet ledes igen i år af Morten Nielsen, der animerer og motiverer juniorerne, der er i spredt styrke og alderssammensætning. JGP, junior-grand-prix i marts i år havde 25 tilmeldte og blev igen en succes.

Flere af vore juniorspillere stiller også op i andre turneringer. Flere juniorer overvejer at spille med seniorerne – og evt at stille op som reserver til holdturneringen.

Holdturneringen
Vi agter fortsat at stille 3 hold i holdturneringen – er det realistisk ?

Vinterturneringen
VT i 2018/19 gennemføres efter samme koncept som i år med en kvalifikationsturnering over 7 runder, afsluttende med 3 finalerunder, hvor øverste finalegruppe skal finde klubmesteren.

Økonomi og kontingentforhold
Vi har i bund og grund en god økonomi – og vi budgetterer forsigtigt. Men flere medlemmer vil give os flere muligheder.
Vi er tilbageholdende med at købe foredragsholdere eller eksterne trænere. Vi ved, at netop Caissa gør dette ud fra en brugerfinansieret model. Det ligger ikke lige for hos os. Men skal vi forsøge os frem ?

Investering i materiel, elektronik mv
Skal vi investere i ny elektronik, så 1. holdets partier kan bringes via internet ? Skal vi satse på øget computerbaseret træning?

Bestyrelsen
Bestyrelsen på de 6 medlemmer fungerer godt sammen, støtter og supplerer hinanden – og er derfor indstillet på et genvalg

Kalender

Tor Sep 27 @19:00 -
Gladsaxe-mesterskab, 4. runde
Tir Okt 02 @19:00 -
Gladsaxe-mesterskab, 5. runde (hos Caissa)
Tor Okt 04 @19:00 -
Foredrag om OL-skak med Jacob Sylvan
Tor Okt 11 @19:00 -
Gladsaxe-mesterskab, 6. runde
Tor Okt 18 @19:00 -
Lynskak
Tir Okt 23 @19:00 -
Gladsaxe-mesterskab, 7. runde (hos Caissa)

 

Tandlæge Rex Thomsen

Søborg Hovedgade 86

Tlf. 39560307




Powered by Joomla!®. Designed by: business web hosting cheap dedicated servers videos Valid XHTML and CSS.