Company Logo
Skakforeningen Odysseus ligger i Søborg og har omkring 50 medlemmer. I løbet af sæsonen er der klubturnering, hurtigskak grand prix, foredrag, nytårslyn og meget andet. Vi mødes hver torsdag aften klokken 19 og holder til på adressen Frødings Alle 8A. Derudover er der ungdomsskak hver torsdag. Alle er velkomne. Og kaffen er gratis!

 

 

Søborg Hovedegade 24

2870 Dyssegård



Formandens beretning for Odysseus 2014-15

Af Thorlejf Meyer

Klubmesterskabet:

Klubmesterskabet blev afviklet som en 9 runders modereret schweitzerturnering. Der var 19 deltagere. Det gav klubben en fast aktivitet vinteren igennem og deltagerantallet var fint.

Resultatet blev:

Vinder af præmiegruppe 1 og klubmester blev Jens Juul Hornsgaard med 7½ point
2. Torben Rønsted 7 point
3. Claus Olsen 5½ point

Vindere i præmiegruppe 2 blev:
1. Thorlejf Meyer 6 point
2. Morten Nielsen 4½ point

Vindere af præmiegruppe 3 blev:
1. Klaus Bjerre 4½ point
2. Henrik Ørnebjerg 4½ point

Holdturneringen:

1. holdet spillede i 2. div. Gr. 1. Gruppen var utrolig jævnbyrdig og midt i turneringen var intet afgjort. Få point skilte top og bund.

Blandede eder og undskyldninger afløste hinanden i de mundtlige referater vi, efterfølgende, fik på klubaftenerne. De sidste par runders sejre gav dog ro og holdet spiller også i 2. division næste sæson.

Af enkelt resultater kan nævnes: Morten 5/7, Klaus P 4½/6, Jan B 4/6. Torben Rønsted var næsten fast reserve og scorede 3/5.

Holdet, som muligt bliver stærkere til denne sæson, spiller efter comeback til 1. div.

2. holdet spillede i 1 række gr.2. Efter at være tæt på oprykning i 2014 og med et stærkt hold spillede vi for oprykning fra første runde. Forstærket med Søren og Arthur lagde vi også ud med storsejre. Vi var i næsten alle kampe overratede bræt for bræt og vi vandt rækken med 6 overskydende point.

De bedst scorende på holdet var: Søren 5½/7, Torben R. 5/6, Morten N 6/7 og Brian 4/5.

3. holdet spillede i 1. række gr. 1. På papiret så holdene i gr.1 ud til at være en stor udfordring for vores 3. hold. De lagde dog ud med 3 sikre sejre, lå senere i turneringen i midten af feltet og sluttede som nr. 4 i rækken. Godt klaret.

Simon scorede 4½/7 og Ole og Jerry scorede begge 4/7.

Generelt kan siges om holdene, at der var godt sammenhold og få afbud.

Juniorarbejdet:

Morten kører juniorarbejdet videre og har 2 faste spillere. Vi vil gøre en indsats for at få flere med og bl. a. benytte ”Gladsaxedagen” til fremstød for Odysseus.

Det åbne Gladsaxemesterskab:

Mesterskabet blev afviklet over 5 uger i april og maj. Tidspunktet var bedre end sidste år, alligevel kneb det med tilmeldingerne og kort før start så det ikke tilfredsstillende ud. En slutspurt fik dog tallet op på 22 deltagere.

2 grupper med 6 deltagere spillede en enkeltmandsturnering og resten spillede en Monrad.

I mestergruppen deltog 4 spillere fra Odysseus og blandt dem var Morten A favorit. Han skulle dog kæmpe særdeles hårdt for at få mesterskabet og var hårdt presset af Jens og Brian.

Slutstilling Morten A 4 point og Gladsaxemester. Brian og Jens scorede hver 3½.

I den næstbedste gruppe var Morten vinder med 4 point. Hermed kom Morten over 1900 igen og er nu mesterspiller. Tillykke.
2. Klaus Hestehauge fra Køge 3½ point
3. Bent Fischer 3 point.

I Monradgruppen var Martin Justesen fra Hvidovre Skakklub i udbrud fra start og scorede 4 i de første fire runder og var vinder før sidste runde.

Slutresultatet blev:

1. Martin Justesen 4½ point
2. Kim M. Pedersen 3½ point

Både Poul Kruse og Jerry scorede 3 point. Poul som er nyt gammelt medlem spillede sin første turnering i mange år og klarede det fint.

Andre arrangementer:

Efter at træningsaftenerne fusede lidt ud lagde bestyrelsen hovederne i blød og fandt på arrangementer af mere eller mindre fantasifuld karakter. Vi havde en god festlig juleafslutning, som dog blev rykket frem pga. holdkamp. Søren K stod for julequizzen, og der blev drukket gløgg.

Vores store nytårslyn havde 14 deltagere. De to vindere fra sidste år byttede plads så Thorlejf sejrede med 12/13 og Søren Berg scorede 11/13.

I slutningen af marts spillede vi en udfordrings match mellem 1. holdet mod 2. og 3. holdene på en gang. Klubben var helt fuld af skakspillere og mange gav udtryk for at det var rart at kunne sætte ansigter på nogle af de klubkammerater man ikke så så ofte. Førsteholdet sejrede stort, men det er bestemt et arrangement vi vil gøre meget for at gentage.

Efter at holdkampene var spillet gennemgik Morten A nogle partier, og viste at man med forberedelse kan komme langt og få fordele selv mod stærke spillere.

I maj havde vi nogle hyggelige aftener med Jacob Sylvan som gennemgik partier og viste især sin store forståelse for komplicerede stillinger i midtspillet, og med Claus Olsen som underholdt med sin store viden om skakhistorien. Vi nød godt af Olsens tørre humor og fik et glas rødvin dertil.

En tredje indkaldt specialist havde også tilbudt at fylde en aften ud med kultur og skak. Jerry gennemgik ølhistorie og havde valgt syv sorter som vi smagte på. Flere af klubbens ølentusiaster stillede spørgsmål og Jerry kunne brilliere med sin viden om de enkelte bryggeriers historie og den enkelte sorts tilvirkning. Der har været generelt godt fremmøde til disse bløde aftener.

Jeg vil her rette tak til de klubmedlemmer, der forbereder sig til og gennemfører sådanne kulturelle aftener. Jeg vil også her rette tak til Steffen for planlægning og gennemførelse af vinter/mesterskabsturneringen. Udover tak til bestyrelsen, som løser mange opgaver en særlig tak til Morten som udover arbejdet med juniorerne er hurtig til at melde sig til alle aktiviteter. Tak til Jens for en ordentlig hjemmeside, og goe gamle Stanislav skal også have en tak herfra, hans store flid med at samle partier og egen opdatering af klubben aktiviteter, har stor betydning for mange medlemmer.

En anden tak skal rettes til Børne og Kulturforvaltningen i Gladsaxe v. Linda Nielsen og Tina Krejberg, som gennem forvaltningen bevilligede Skakforeningen Odysseus 9.750 kr. til indkøb af nye materialer. Vi har således kunnet udskifte nedslidte ure og købe brikker og brætter. Vi kan nu afvikle holdkampe og turneringer med ens materialer.

Kalender

Ons Nov 21 @19:00 -
Lyngby Virum 2 - Odysseus 3
Tor Nov 22 @19:00 -
Odysseus 2- Caissa Gladsaxe 1
Tor Nov 29 @19:00 -
VInterturnering, 2. runde
Tor Dec 06 @19:00 -
Vinterturnering, 3. runde
Søn Dec 09 @12:00 -
Odysseus 1 - BMS 2
Ons Dec 12 @19:00 -
Frederiksberg 2 - Odysseus 2

 

Tandlæge Rex Thomsen

Søborg Hovedgade 86

Tlf. 39560307




Powered by Joomla!®. Designed by: business web hosting cheap dedicated servers videos Valid XHTML and CSS.