Uafgjort imod Gentofte

Kategori: Nyheder Publiceret: Søndag, 21. januar 2024 Skrevet af Henrik Ørnebjerg Udskriv Email

Odysseus 3 - Gentofte 1  4 - 4

Holdleder Thorlejf var taget syd på for ferie - og Michael Sommer var på vinterferie i Lapland, da 3. holdet i uge 3 mødte Gentofte i Bibliotek+.

Heldigvis trådte Gustav og Poul Kruse til og supplerede holdet op til de 8 spillere. Resultatet blev 4-4, hvilket også var rating-forventningen.

Morten, Fabian og Jerry havde aftenen før været reserver på 2. holdet, der spillede 4-4 mod Lyngby/Virum. Og Morten var tillige reserve søndagen før på 1. holdet. Man kan jo ikke få nok af skak, kan man vel ?

Gentofte have hele 4 reserver på holdet med to unge spillere på 7. og 8. bræt.

Der er jo ikke noget, der hedder held i skak. Spillevilkår er ens for alle. Men Morten vandt på 1. bræt på tid i et lige slutspil med uligefarvede løbere. Poul havde en stærk stilling på 6. bræt også med overvægt i tid. Men en fejl kostede en officer og modstanderen nåede at sætte mat sekunder fra vingefald.

Gustav opstillede en fælde, som modstanderen var flink at hoppe i. Fredrik udspillede sin unge modstander med flot angreb og var først færdig.  Jeg selv er absolut ikke stolt af remis på 7. bræt.

Resultat altså gevinst på 1., 2. & 8. bræt, remis på 3. & 7. bræt og tab på 4., 5. & 6. bræt.

Visninger: 202