Sejr med slinger i valsen

Kategori: Nyheder Publiceret: Onsdag, 15. november 2023 Skrevet af Jens Juul Hornsgaard Udskriv Email

Odysseus 1 - Evans 1 4½ - 3½

I år var det Evans fra Vejles tur til at stå tidligt for at spille skak imod os. Sidste år havde vi tjansen. De havde forsøgt at få flyttet kampen pga. et afbud fra deres 1. bræt. Men holdskak 3 søndage i træk i julen passede os ikke så godt.

Der var et par afbud, så ungdommen trådte til. Og med stort held. Gustav vandt en officer ved at presse en bonde ned i slutspillet. Og William er i storform og vandt igen. Stærkt.

Også Søren K. og Niels Kr. lykkedes at komme i mål med en sejr. Der var også gevinstchancer til Morten A., men modstanderens modspil var for stærkt og det ebbede ud i en remis.

Morten N. spillede imod Jørgen Aaskov, som holder sin spillestyrke utroligt godt for sin alder. Morten fik gaflet en bonde tilbage i et tårnslutspil. Men hans tårne blev for passive og det blev dyrt.

Mit eget spil var som dag og nat. Fin nedspilning af modstanderen som sort i en italiensk. Og katestrofalt skidt til sidst hvor jeg både overså en mat i 1 (!) og gode remis-muligheder i slutspillet. Håber virkelig ikke, at dette parti bliver afgørende i sidste ende.

Næste gang er snart og imod stærke Øbro 1. Men en sejr og en uafgjort fra starten er godkendt alt i alt. 

Visninger: 196