For inden havde havde Morten Andersen på 4.bræt reduceret i et skarpt parti. Sort havde to tårne på 2.række, men en usikkert placeret konge, og Mortens stærke løberpar afgjorde.

Selv ofrede jeg alt for optimistisk en bonde. Hvid havde ingen svagheder, men spillede passivt, tilfreds med bonden. Indtil han besluttede at give den tilbage for dronningeafbytning. Her stod jeg nok bedst, men remis blev det.

Altså var vi bagud 1½-3½, men spurten blev nu sat ind. Jan Brønnum spillede på kongeangreb. Et sort modstød i centrum virkede godt, da jeg kiggede, men lidt efter havde Jan vundet.

Jens Hornsgaard sæsondebuterede med en gevinst. Stillingen var længe lige, men til sidst fik Jens et tårnslutspil med to merbønder, som vandt. Og vi havde udlignet til 3½-3½.

Sejren sørgede Torben Rønsted for. Eftervirkningerne af en operation forhindrede ham ikke i at spille et mønsterparti med minoritetsangreb i Dronningegambit. Det gav kvalitet for bonde og pointet blev kørt hjem.

Stillingen i 2.div., gr.1 er nu at Brønshøj 2 er trukket lidt fra i toppen med 22½p, mens de 7 andre slår hinanden indbyrdes og derfor alle er nedrykningskandidater! Vi er 4 hold på 20p, derefter kommer Helsingør og Øbro 2 med 19½p og Roskilde med 18½p. Så det bliver knivskarpt i de sidste to runder.