Altså 2-2, og nu gik matchen ind i en skyttegravskrig, hvor der blev filet på stillingerne og det var på vippen, hvem der skulle vinde den. De 4 sidste partier blev først afgjort tæt ved spilletidens udløb.
Torben Rønsted havde haft en nogenlunde fredelig stilling, men pludselig opdagede jeg, at den var blevet ganske vanskelig. Thomas Varming fulgte imidlertid ikke op, mistede fordelen og Torben stod bedst i et tårnslutspil, som han vandt, da hvid også havde dårlig tid. Det var revancheopgør fra vores koordinerede turnering i foråret, hvor Torben måtte afgive sin eneste remis.
Bent Fischer havde en udmærket positionel stilling, lagde pres på modstanderen, vandt en bonde og ...da jeg et øjeblik kiggede på andre partier gik han mat! En spand koldt vand i ansigtet og stillingen var 3-3.
Mere helstøbt var Arthur Bergs parti, men ikke på den opmuntrende måde. Hvid fik en lille åbningsfordel, fastholdt den gennem midtspillet og slutspillet, hvor den kastede en merbonde af sig, som vandt. Solidt spil af Olav Kallenbach. Det kan ikke have været morsomt for Arthur, men han kæmpede godt og gjorde det så vanskeligt som muligt for hvid.
Så stod det 3-4, men jeg regnede med, at det nok skulle blive uafgort, for Brian mødte gode, gamle Chr. Strachan, der gennem årene har tabt så mange partier til Odysseus-spillere - hvorfor skulle det gå anderledes her? Så meget desto mere, som Brian havde en fin stilling. Undervejs flyttede han vist lidt planløst rundt, men kom tilbage på sporet og sikrede den traditionelle sejr.
Med 4-4 holdt holdet sig foran Nørrebro 2. Det er ganske vist kun nr.2 efter Øbro 3, som vandt en stor sejr. Men dette hold har haft et nemmere program, og vi slog dem i 2.runde, så mon ikke det kan overhales?
