De 2 første runder forblev lussingernes holdeplads, så dem springer vi over. 3 runde var der kamp til stregen idet jeg lavede en stor overraskelse, da Tobias Larsson tilbød remis, så svarede jeg modtaget. 4 runde var ellers lovende, men en ærgerlig misere med fingrene afgjorde denne sag og en endefuld er en realitet.
Så var der 5 runde. Møder Hugo Pilström fra Mäleren og her får jeg det let efter 10 træk, idet unge Hugo spiller springeren tilbage, og det ender med at jeg sætter kongen mat med en løber efter 17 træk. Man skulle tro at det var vildledende, men fakta fra det parti er at jeg tog 4 brikker fra ham, men alle mine 16 brikker overlevede dette opgør hvilke er sjældent.
Så kom 6 runde, min græske modspilller Dimitris Kalingas spillede som om at han skulle nå lyntoget til Athen. Det medførte nogle bommerter fra hans side. Da jeg fik konstateret (desværre igen og igen.) at jeg var 1 sekund fra at have placeret damen på det matgivende felt, taber jeg ufortjent på tid. Den græske tragedie er atter en realitet.
Næste dag, skulle jeg møde en 38 årig fra ”talent” Södertälje Johannes Haddad. Han skulle vise at analysearbejde med Fritz er 100 % fejlfrit. Derfor kom jeg i arbejde mod Haddad fra start, i slutspillet, hvor jeg havde bønder og konge placeret som var længe remis, begår Haddad en misere (tak for gaven Haddad), og jeg slår til som jeg har lært i Struer om oppositionen og bønderne der betød at jeg vil få mine i mål. Men han ænsede næste dag at Fritz viser at Haddad vil vinde. Jeg argumeterede klart at Fritz fejler i slutspillet, hvor Haddad vil gerne have mig til at begå den afgørende misere. Men glem det Johannes.
Så kom 8 runde, her spillede jeg generelt som en pose nødder med alt for mange miserer og strækker kort efter våben. Så var det 9 runde imod en finne. Han begår i en fransk, hvor jeg har de hvide, bonderov i åbningen hvilke jeg straffer prompte. Han skulle tage stilling til 6 mattrusler og det betød efter en time og 47 hurtige træk kunne konstatere at X2000 ikke afgår til Helsinki, da Finland er for bredsporet så han må med færgen hjem til Helsinki.
Imens som resultaterne kom frem stod det jo klart at det hele skal afgøres på korrektion. Da klokken blev 18 i den svenske hovedstad var sidste parti spillet og jeg tabte på korrektion til unge Brandy Paltzer, Rockaden Stockholm med 31½ hvor jeg havde 30. Et par af mine modspillere fra tidligere runder glemte at slukke for deres mobiltelefoner så de tabte på Nokia Gambit begge i klare gevinststillinger. Ærgerligt, der betød at disse 2 nokiaer var skyld i at jeg ikke fik 750,- SEK hjem fra Stockholm. Men der var også en græsk tragedie og et minus på uret der ødelagde denne mulighed.
Tomhjemmet fra Stockholm men mit niveau på trods af dårlige forebyggende træning er steget overraskende!! Men jeg fik også høstet frugten i form af ratingstigning af både DSU & Elo.
