Det var en modstander, som vort gennemrutinerede tredjehold burde have gode chancer mod, så meget mere som vi kun
havde 1 afbud, mens ”Musikken” havde 3-4 stykker.

8.brættet spillede i hvert fald som en begynder og tabte i 10-12 træk mod Jerrys kongegambit, så kampleder Steffen Michael kunne notere det første resultat. Som et plaster på såret skyndte Simon sig at tilbyde den mangeårige formand Hans Mathiasen remis og ilede hjem til de familiære pligter.

Der var afbud fra begge 1.brætterne Carsten Straarup og Bo Brandstrup, og det forventningsfulde publikum – der inkluderede vort tidligere medlem Mikkel Hjortshøj - gik glip af giganternes opgør. Til gengæld rykkede reservegiganterne Steffen Petersen og Morten Davidsen Nielsen op på 1.bræt. Det slap Morten bedst fra – i en grad så Steffen bagefter udtalte sig anerkendende om sin modstanders spil. 1½-1½.

På dette tidspunkt kunne det godt se ud til at ende med et knebent nederlag. Da både Henrik Ørnebjerg og Klaus Bjerre stod dårligt. Sidstnævnte fik dog med samarbejde fra modstanderen reddet en remis.

Jan Langkilde bragte os atter foran. Han havde stået lidt bedre det meste af tiden. 3-2. Steen var reserve og stillingen så stærkt remisagtig ud med D+T+lige mange bønder på hver side. Men Steen blev snydt – eller snød måske sig selv – og blev sat mat. 3-3.

Og så så det det stadig ud til højst at kunne blive uafgjort, men pludselig fik Henrik - der længe blot havde haft en bonde eller to for en officer – en overraskende mulighed mod den hvide konge, som havde begivet sig op i centrum. Det ville mindst vinde officeren igen og fik hvid til at opgive 4-3.

Michael Marshall. sikrede derpå matchsejren ved at tage remis med kvalitet mere i en stilling, der dog ikke var så nem. Og sørgede for at alle tre hold vandt i første runde.