Vellykket Gladsaxe-dag
Det var en vellykket Gladsaxe-dag i lørdags i det gode vejr. En flok fra Odysseus med formanden i spidsen havde sammen med Caissa en bod, hvor forbipasserende kunne prøve kræfter med skakken. Der var fint fremmøde og mange interesserede.
Og hvis du nu har lyst til at prøve at kigge ned i Odysseus på en klubaften, så er det oplagt at komme forbi på torsdag i Bibliotek+ i Høje Gladsaxe. Børnene spiller kl. 17 og de voksne mødes kl. 19 og spiller simultan imod Claus Olsen.
I torsdag startede vi så småt op med en lyn-turnering. Vlademir kiggede forbi igen og vandt med sikkert spil med Morten på 2. pladsen.
Efterårets program er også så småt ved at falde på plads. Udover Vinterturnering og holdskak, så får vi besøg af Jonny Hector og Jacob Sylvan plus vores egen Morten Andersen, som har haft en god skak-sommer.
Ses i klubben.
Visninger: 122