Tæt på sejr

Kategori: Nyheder Publiceret: Mandag, 1. april 2024 Skrevet af Thorlejf Meyer Udskriv Email

Odysseus 3 - Frederiksberg 2   3½ - 4½

3. holdet mødte Frederiksberg 2 i den sidste holdkamp. Frederiksberg havde forstærket holdet og spillede efter oprykning. Morten og Gustav mødte stærke folk men spillede begge remis.
 
Fabian på tredje mødte Lars O, som kom for sent og spillede så skævt i åbningen, at Fabian med vanligt angreb med de sorte, vandt dronningen og kunne sætte mat i samme træk. Så førte vi.
 
Michael kom også for sent, men det kunne man ikke mærke på spillet, han vandt i flot angrebsstil. Både Fredrik og Henrik blev overspillet af deres modstandere og Jerry spillede remis.
 
Det stod 3½ til begge og Thorlejf som mødte Tanya S fik efter at have afværget et klodset tårnangreb en god stilling med store gevinstchancer, men et enkelt sikringstræk kostede stillingen. Vi tabte knebent.
 
Holdet lå godt i tabellen og kan godt spille efter oprykning næste år. Gustav og Ivar kæmpede godt som reserver og Ivar scorede 50%. Topscorer blev Morten med 6/7 og Fabian scorede 4½/7.
 
Eneste spille med 100% score var Michael S med 4/5 efter udeblivelse i den ene kamp.
 
Tak til holdet og reserverne.
Visninger: 123