Fin afsked med Frødings Alle
Efter 40 gode år på Frødings Alle er det slut for denne gang.
Efter sommerferien slår vi vores folder på Høje Gladsaxe Bibliotek. Det skal nok også blive godt.
Farvel-aftenen faldt naturligt nok sammen med sommerafslutningen, så derfor trådte en masse gode traditioner i kraft.
Klaus P. styrede grillen og jeg synes at kødet var usædvanlig velsmagende i år. Stanislav havde bagt godt brød og der var også salat. Og en kæmpe øl med nok til alle doneret af Ole.
Bagefter styrede Stanislav en alle-imod-alle lyn. Vi blev udenfor - også da mørket faldt på. Så til sidst nærmede det sig en kollektiv omgang blindskak.
Vinder blev William og Gadegaard. Tillykke til dem.
God sommer og vi ses torsdag den 17. august
Visninger: 408