Efter 3 sejre på stribe kom Søren Klausen ned på jorden. Det var lidt en off-day. Først var der en bonde i slag. Og siden røg der en kvalitet. Det kan ske for den bedste.
Også den anden Søren havde det svært. Dh5 i 5. træk var lidt spøjst og modstanderen udfordrede ham med præcise træk. Måtte desværre ret hurtigt ned og nu stod der 1-2 til Brønshøj.
Heldigvis fik Morten Andersen hurtigt udlignet. Han overspillede nærmest sin modstander i midtspiller. Og så en lang forceret trækfølge, der endte med 2 merbønder og en sikker gevinst. Flot sejr.
Selv spillede jeg en anelse slapt imod Oksana Kryger i modtaget dronninggambit. Ærgerligt at få en defensivt parti, når man har hvid. Men der var vist ikke noget afgørende og til sidst ebbede det ud i en remis.
Claus Olsen blev mødt af det cafe-husagtige Møller-angreb men kunne ikke huske teorien. Så han valgte en lidt passiv variant og måtte forsvare sig det meste af partiet. Men heldigvis holdt han en halv.
Det stod nu 3-3 og tilbage sad Morten Nielsen og Niels Kristian Kragh og pressede i et par slutspil. Niels Kristien havde endda en ekstra bonde, men desværre var der uligefarvede løbere. Havde mest tiltro til, at Niels Kristian kunne hive sejren hjem. Men det blev Morten, der blev matchvinder med en sejr. Niels Kristian fik "kun" remis.
Men alt i alt en fin dag for 1. holdet. Endnu en sejr og vores nærmeste nedryknings-konkurrenter underpræsterede. Så vil ligger rigtig godt i midten af divisionen.
