Bent havde vurderet at en ofret bonde i åbningen ikke behøvede at blive tilbageerobret med det samme... Hvilket den nok gjorde. Nu beholdt modstanderen den, og så endte det galt. Dermed blev Bents ellers perfekte score desværre ødelagt. 0-1.

Gadegård spillede mod den gamle kæmpe Hvenekilde, og denne trykkede på dronningefløjen, mens Gadegård prøvede at få modspil i centrum. Det balancerede vist det meste af tiden, og endte med remis. ½-½.

Jeg spillede hvid mod vores velbekendte medlem Bent Vestergaard. Han fortalte bagefter, at han havde brugt 2 timer dagen før på min ”overraskelsesvariant” med Ld2. Så godt at jeg ikke spillede den..! Men efter 5.a3, La5, kunne jeg huske at man burde spille b4, men heller ikke mere. Så det havde jeg ikke meget lyst til, så jeg slog på c5, hvilket han aldrig havde været ude for før.

Nu blev det noget lidt rodet, åbent, halvtaktisk noget.. Hvilket jeg jo godt kan lide, og da han ikke fik forsvaret sig særlig godt, og til sidst helt fejlede, bankede jeg bare igennem og vandt. 1-0

De næste tre var Olsen, Morten N. og Søren. Olsen fik langsomt adskillige tunge officerer over på kongefløjen. Særlig godt virkede det, at da modstanderen slog en springer på f6, slog Olsen tilbage med tårnet på f8, i
stedet for den anden springer på d7. En ond løber på b7 stod hele tiden og deltog i beskydningen af hvids kongestilling, der ikke holdt. En god gevinst. 1-0.

Morten fik (bevidst) påtaget sig en isoleret d-bonde, men fik ikke helt det ønskede modspil. Det lykkedes dog alligevel, at få etableret så meget modspil, og samtidig et så solidt forsvar, at det holdt. En fin remis med sort, mod en mesterspiller. ½-½.

Søren kom noget under pres, da modstanderens Trompowski nærmest blev drejet ind i en almindelig sici.. Noget Søren jo ikke spiller (er drage-specialist). Men stillingen var egentlig stadig ret lige, da en fatal fejl indsneg sig. 0-1.

Stillingen var så 3-3, og tilbage sad Morten A. og Brønnum (som sædvanligt). Morten blev grundigt trykket i åbningen, og der blev balanceret på et knivsæg. En giftig sort springer på g4, der blev dækket med h5 (og et tårn nede bagved på h8), havde stærk indflydelse, og Morten holdt fast, selv om der blev forsøgt adskilligt fusk. Når det kører spiller Morten en rigtig god kontraskak. 1-0.

Så var det op til Brønnum at sikre sejren, og hvor stor den skulle blive. Tårnslutspillet med 4 bønder mod 4, meeeen med h og g, samt a og b-bønder, mod h og f, og c og a (dvs fire isolerede) blev kørt stensikkert hjem. 1-0.

Måske er førstepladsen i divisionen ude for rækkevidde, men mon ikke vi får en pæn placering..!? Det var, i hvert fald, en langt større fornøjelse at skrive referat!