Dog skete i denne kamp noget forbavsende (der jo nu om dage er et stærkere udtryk end utroligt, som bruges om alle mulige ligegyldige bagateller, der bestemt ikke er utrolige). Nemlig at en af stamspillerne vandt.
Klaus Gadegaards modstander ofrede en let officer for 2 bønder og angreb. Det så kompliceret ud, men pludselig havde Klaus flere officerers overvægt.
Desuden fik Morten Andersen en vist rimeligt korrekt remis. Mens resten var tristesse. I sidste runde spillede jeg selv meget dårligt. I denne var det mindre ringe, men planen var vist forfejlet og jeg måtte ned.
Jan Brønnum mødte den uortodokse og hurtigt spillende Svend Kjems Hove. Det endte i et slutspil med kvalitet mindre og tabte. Søren Klausen havde en overgang merbonde, senere kvalitet mindre for et par bønder, og det gav det tredie nederlag.
Så der var altså også en tendens, der blev brudt: vi vandt en kamp! Hvilket dog ikke forhindrer at holdet ligger på sidstepladsen i 2.division, gruppe 1.
