Af Thorlejf Meyer
Jeg håber alle har haft en god og fredelig påske!
Jeg vil samtidig opfordre medlemmerne til at støtte op om vores arrangementer. På torsdag d. 20 vil Claus Olsen formidle noget af sin store viden om klubbens historie til medlemmerne.
Vi har det altid meget hyggeligt på disse aftener med Olsen ved roret. Vi serverer et glas rødvin i løbet af aftenen.
Gladsaxemesterskabet hænger i en tynd tråd. Til nu er der 5 tilmeldte og bestyrelsen har besluttet, at der skal være mindst 12 tilmeldte for at gennemføre turneringen.
Turneringen strækker sig over en så lang periode, at der er mulighed for afbud og spille udsatte partier.
Er vi nødsaget til at aflyse, fortsætter vi med skak på klubaftenerne og der kan følges løbende med på hjemmesiden.
