Søren Klausen blev den første til at strække våben (kun fordi jeg på så tidligt et tidspunkt ikke kunne tage mig sammen til at opgive en håbløs stilling), da hans elskede kongegambit sluttede efter 19 træk.
Herefter gik det lidt slag i slag, hvor nederlagene kun blev afløst af heroiske remiser til Claus Olsen og Klaus Gadegaard. Vi savnede en tredje Klaus...
På topbrætterne stillede Helsingør op med GM Sune Berg og IM Erling Mortensen, og både Morten og Søren kæmpede forbilledligt, men forgæves. Man må bare erkende, at teknikken er i orden hos de der titelholdere.
Jeg ved ikke lige med Morten på 7. bræt, men jeg tror faktisk ikke vi stod til gevinst nogen steder på noget tidspunkt. Jeg selv lavede et forfærdeligt træk i en ret lige stilling, og så var det slut.
Arthur kæmpede godt på 8. bræt, men kom til sidst ud i et slutspil med lidt færre bønder end modstanderen, og det er sjældent en god idé.
Vi var uden vor Kære Leder, der har taget sydvest på, og vi glæder os allerede til næste sæson, hvor han forhåbentligt ikke forlader roret i utide.
