Nogle vil huske, at vort daværende medlem Jens Erik Hald i 1980erne tilbragte et par år i Smilets By for at studere denne uortodokse åbning, der godt kan overrumple hvid. Det så ud til at lykkes her. Sort snuppede bonden på g2, og det tegnede til at han ville få dronningeafbytning og et slutspil med merbonde. Men Morten undgik med et uklart springeroffer. Og alt blev mudret, indtil det opløste sig i remis. 1½-1½.
Jesper Holm behandlede Skandinavisk mere traditionelt og endte med at tabe til Øbros 8.bræt, der dagen før havde spillet samme bræt med samme resultat, da 1.holdet tabte til Øbro 2. 1½-2½.
Derpå fulgte endnu to remis'er til Thorlejf Meyer og Lars Bo Kjerrumgaard. 2½-3½.
Så afgørelsen faldt på de to topbrætter. Selv havde jeg vundet kvalitet, da et hvidt angrebstårn kom lidt i klemme. Men det var ikke så fordelagtigt, som jeg troede. Og kvaliteten måtte gives tilbage, før det lykkedes at vinde slutspillet. 3½-3½.
Jens Hornsgaards parti var kompliceret til det uoverskuelige og endte med at Øbros 1.bræt trak det længste strå.
3½-4½ og vi fulgte vort hidtidige mønster med skiftevis at vinde og tabe. Derved blev vi indhentet af Øbro 3, der også har 26½p og flere matchpoints. Hvidovre er ½p bag os efter 4-4 med Damhus. Mens de to sidste kampe - der i skrivende stund ikke er spillet - næppe får betydning for 1.pladsen, med mindre de ender med store sejre.
