Vi var rørende enige om, at det var det hidtil mest spændende parti i matchen. Vi fik dog ikke afslutningen med, idet vi brød op lidt efter kl. 23, men mente dog, at det bar mod remis, selvom Carlsen måske havde små chancer stadig. Det havde han vist i virkeligheden ikke, det var nok optisk bedrag.
Desuden nåede jeg at vise tre af mine partier fra Øbro-turneringen. Og der var et ekstra underholdende element, idet Morten Nielsen spillede et udsat parti fra Øbros åbne klubmesterskab hos os. Desværre måtte Morten til sidst ned mod Viktor Haarmark, selvom han havde stået bedst det meste af vejen.
