Derefter nappede Søren K. frisk en bonde i en god stilling.., men havde liiige misset en mat i to i bunden. Første gave..!?

Morten kæmpede sig fint til en remis på førstebrættet, mens Søren B. på andenbrættet mødte én som havde tilladt sig at forberede sig grundigt på hans Benkø-gambit. Søren fik bare aldrig det rigtige modspil..!? Dvs 3-1 til dem halvvejs.

Claus O. var efter en fin åbning kommet til at forære modstanderen en åben f-linie ned mod sin nærmest forsvarsløse f-bonde. Den uundgåelige tårndobling medførte bare et kollaps af stillingen. Måske ikke en rigtig foræring.., men 4-1.

Tilbage sad Gadegaard, der stod klart bedst, Brønnum, der stod rigtig fint, og Arthur, der efter en vild stilling, var havnet i et ret interessant tårnslutspil, der så godt ud.

Først dribler Brønnum sig så selv ud af brættet.., kæmper dog et stykke tid.., men 5-1..!?

Arthur får tilkæmpet sig fordel. Umiddelbart så det afgørende ud, men Fritz er mere nøgtern, og siger kun lille fordel. Efter brug af næsten al tiden tages til sidst remis. Flot debut..! Så 5½-1½.

Som de mere skarpsindige så sikkert kan regne ud, så tabte Gadegaard så også..?! Med først modstanderen i konstant tidsnød, og siden også selv seriøst presset på tiden, havde han ellers fint holdt fast i sin fordel, der til næstsidste træk stille og roligt var vokset til afgørende.., hvorefter han på allerfortrædeligste vis fik rykket ind i en mat.., i én..!?!

Første kommentar bagefter, af en noget rystet Gadegaard: “Man bliver fandme også så træt i hovedet..”

Vi må op på hesten igen. Næste søndag flyver vi til Bornholm. De skal ha´.. Bank