Bortset fra dette resultat var jeg gennem turneringen hård ved spillerne i intervallet 1900-2000, som jeg scorede 5,5 af 6 imod. Til denne gruppe medregner jeg det unge norske talent Afras Mansoor, for selvom han stillede op med blot 1719 spiller han som en mesterspiller og vandt da også 100 gode elo-point i turneringen. Ham kommer vi til at høre mere til.
Også BMS’ Mikkel Andreassen (1937), som jeg mødte i 9. runde, overpræsterede betydeligt i turneringen. Jeg var dog advaret af hans gode score fra møderne med andre folk på ca. mit niveau. Jeg gik koncentreret til opgaven og spillede nok mit bedste parti i turneringen. Især er det jo en fornøjelse at spille et træk som 29. Sxb6! Man giver glad en springer her for at få tre forbundne dronning-kandidater, der afgør sagen. Han ødelagde måske skønhedsværdien en smule ved at afslå offeret, men resultatet var blevet det samme.
[pgn autoplayMode=none]
[Event "Xtracon Chess Open 2016"]
[Date "2016.07.30"]
[White "Andersen, Morten"]
[Black "Andreassen, Mikkel"]
[Result "1-0"]
[ECO "A00"]
[WhiteElo "2173"]
[BlackElo "1937"]
[PlyCount "67"]
[EventDate "2016.07.23"]
1. c4 c5 2. g3 g6 3. Bg2 Bg7 4. Nc3 Nc6 5. Nf3 e6 6. O-O Nge7 7. d3 O-O 8. Bg5
h6 9. Bd2 b6 10. Rb1 Bb7 11. a3 d6 12. b4 Qd7 13. e3 Kh7 14. Ne2 e5 15. Bc3 f5
16. d4 e4 17. Ne1 cxb4 18. axb4 a5 19. b5 Nd8 20. d5 Bxc3 21. Nxc3 Nf7 22. f4
exf3 23. Nxf3 Ne5 24. Nxe5 dxe5 25. d6 Ng8 26. Bxb7 Qxb7 27. Qd5 Qxd5 28. Nxd5
Rab8 29. Nxb6 Nf6 30. Na4 Ne4 31. c5 Nd2 32. c6 Rfe8 33. c7 Rb7 34. b6 1-0
[/pgn]
Remis-partierne mod de to FM’er var nok de to mest spændende mht. resultatet. Først det mod Petri. En krølle her er, at netop på et dramatisk tidspunkt, efter hvids 55. Txd4, opstod der nærmest tumult i Øresundssalen, da en vis Klaus Poulsen forsøgte at trænge gennem afspærringen ind til spillerne for at kunne se bedre, men blev håndfast vist til at rette af turneringslederen (en tidligere DSU-formand i øvrigt).
Som Jens H. rigtigt skriver i en mail til mig, er mit åbningsspil i partiet lovlig eksperimenterende. Og efter mit 15. De1?? kan han afgøre tingene direkte med 15.-, Sxd4! Efter hans 15.-,De6 (?) opdagede vi begge dette tema (der jo bygger på at hans tårn trænger ned på c2 efter 16. xd4). Jeg spillede derfor profylaktisk 16. Df2 og efter et par vente-træk, minsandten om han så ikke spiller 19.-, Sxd4 (?) alligevel. Nu virker det bare ikke, og hvis jeg havde været lidt cool med 25. a4, havde jeg haft klar fordel.
Men i stedet lod jeg ham få en tredje bonde for officeren, og gik senere endda ind i et tabt slutspil. Faktisk kan han vinde helt frem til træk 60, hvor 60.-, Td1! Lige netop afgør sagen. Efter 60.-,Td7? Er det remis.
[pgn autoplayMode=none]
[Event "Xtracon Chess Open 2016"]
[White "Andersen, Morten"]
[Black "Petri, Tom"]
[Result "½-½"]
1. d4 g6 2. b3 Bg7 3. Bb2 c5 4. e3 Nc6 5. Nf3 cxd4 6. exd4 d5 7. Be2 Nf6 8. O-O O-O 9. Nbd2 Bf5 10. a3 Rc8 11. c3 Ne4 12. Nxe4 Bxe4 13. Nd2 Bf5 14. f4 Qd615. Qe1 Qe6 16. Qf2 Bg4 17. Bd3 Bf5 18. Rae1 Qf6 19. Be2 Nxd4 20. cxd4 Rc2 21. Bc1 Qxd4 22. Nf3 Qxf2+ 23. Rxf2 Rfc8 24. Be3 Ra2 25. Bd1 Rxa326. Bd4 Be4 27. Bxg7 Kxg7 28. Rd2 Rc1 29. Kf2 Bxf3 30. Bxf3 Rxe1 31. Kxe1 e6 32. Bd1 h6 33. Ke2 g5 34. f5 Kf6 35. g4 a5 36. h3 b5 37. Bc2 a4 38. bxa4 bxa439. Rd4 Rxh3 40. Rxa4 h5 41. fxe6 fxe6 42. gxh5 Rxh5 43. Ra8 Rh2+ 44. Kd3 Ke5 45. Rg8 Rh3+ 46. Kd2 Rg3 47. Rg6 Rg2+ 48. Kd3 Kf5 49. Rg8 e550. Rf8+ Ke6 51. Re8+ Kf6 52. Rd8 e4+ 53. Kc3 Ke5 54. Bb3 d4+ 55. Rxd4 Rg3+ 56. Kc4 Rxb3 57. Rd5+ Ke6 58. Rxg5 Rd3 59. Ra5 Kf6 60. Rh5 Rd761. Kc3 Rd3+ 62. Kc2 Ke6 63. Rg5 Rd4 64. Kc3 Rd3+ 65. Kc2 Rd8 66. Ra5 Kf6 67. Rh5 Kg6 68. Re5 Rd4 69. Kc3 Ra4 70. Kd2 Kf6 71. Rb5 Ra3 72. Ke2 Ke673. Rh5 Rf3 74. Ra5 Rf5 75. Rxf5 Kxf5 76. Ke3 Ke5 77. Ke2 Kd4 78. Kd2 e3+ 79. Ke2 Ke4 80. Ke1 Kf4 81. Ke2 Ke4 82. Ke1 Kd3 83. Kd1 e2+ 84. Ke1 Ke3 ½-½
[/pgn]
Også partiet i sidste runde mod færøske FM Høgni Egilstoft Nielsen var som sagt spændende. Begge spillere havde deres chancer i det komplicerede midtspil. I slutstillingen tilbyder han remis trods sin mer-bonde, muligvis pga. dårlig tid, og jeg var i tvivl mht. om jeg kunne udnytte hans konges lidt vanskelige stilling. Fritz beroliger mig dog og siger, at han faktisk har en minimal fordel på 0.2, så det var klogt nok at acceptere.
[pgn autoplayMode=none]
[Event "Xtracon Chess Open 2016"]
[Date "2016.07.31"]
[White "Nielsen, Hogni Egilstoft"]
[Black "Andersen, Morten"]
[Result "1/2-1/2"]
[ECO "A00"]
[WhiteElo "2301"]
[BlackElo "2173"]
[PlyCount "93"]
[EventDate "2016.07.23"]
1. e4 c5 2. Nf3 d6 3. Bb5+ Bd7 4. Bxd7+ Qxd7 5. c4 Nc6 6. d4 cxd4 7. Nxd4 g6 8.
Nc3 Bg7 9. Be3 Nf6 10. f3 O-O 11. O-O a6 12. a4 e6 13. Rb1 Rfc8 14. Nde2 Ne5
15. b3 Qe7 16. Qd2 Ne8 17. Rfd1 Nc6 18. Bb6 Bf8 19. Qe1 Nf6 20. Qg3 Nd7 21. Be3
Qf6 22. Bf4 Nde5 23. Bg5 Qg7 24. f4 Nd7 25. e5 f6 26. exf6 Nxf6 27. Qe3 Re8 28.
Bxf6 Qxf6 29. Ne4 Qd8 30. Kh1 d5 31. Ng5 Qe7 32. Nd4 Nxd4 33. Qxd4 Bg7 34. Qb6
d4 35. Re1 d3 36. Rxe6 Qd7 37. Rd6 Qf5 38. Rd1 Qxf4 39. Nf3 Re2 40. Rd8+ Rxd8
41. Qxd8+ Bf8 42. Qd5+ Qf7 43. Qxf7+ Kxf7 44. Rxd3 b6 45. h3 Bc5 46. Kh2 h6 47.
Kg3 1/2-1/2
[/pgn]
Dermed kunne jeg gå fra Øresundssalen for anden gang med en halv pind. Så er det til at leve med, at jeg undervejs gav norske IM Johan-Sebastian Christiansen (2411) og belgiske GM Tanguy Ringoir (2474) lovlig lette dage på kontoret
Samlet set er de 6,5 point mit hidtil bedste resultat i turneringen. Jeg har tidligere scoret 6 p. to gange, men det ligger nogle år tilbage. Så: nogle vinder sølvet, andre taber guldet – og atter andre stiller sig gladelig tilfreds med en placering som nummer 64!
Henrik Ørnebjerg deltog også i Xtracon Open og scorede 4 point.
