Klaus stod muligvis i underkanten mod Dürrfeld, men det lykkedes ham at skabe nogle fribønder i et tårnslutspil og det sikrede en sejr. Stanislav holdt godt ved mod sin stærke modstander, men med et kvarter tilbage af spilletiden og en kvalitet nede, kunne stillingen ikke længere holdes.

Jeg selv fik rodet brikkerne sammen i en uregelmæssig åbning og det fik min modstander til at bruge en del tid. Det lykkedes nogenlunde at holde ligevægten til slutspillet, men til trods for lidt bedre tid(!), var det mig der bukkede til sidst. Fair nok, han skabte større problemer for mig at jeg for ham.

Tilbage til sidst sad Ole, som havde spillet flot og fået en klart vunden stilling. Den smed han dog og da jeg var færdig, sad han med tårn og 3 bønder mod T+S+B. En tabt stilling, men modstanderen havde kun 20 sekunder og Ole 5 minutter, og så enkel var genvinsten ikke. Desværre gik klappen ned, først glemte Ole at trykke på uret og siden at trække, så det var ham der endte med at tabe på tid.

Ærgerligt, det var en god skalp at misse og et ekstra point til holdet var bestemt også tiltrængt, selvom vi gav 300 ratingpoint væk på de fleste brætter.