Jeg fik også en Skandinaver og her stod hvid også bedst, men efter 11. træk så jeg intet. Heldigvis havde jeg fået en modstander, som brugte meget mere tid end jeg (de findes!), så han endte med et formøble en klart vunden stilling. Modstanderen var nede på godt et minut til sidst, men med alt det jeg ikke havde set, vurderede jeg at risikoen for at jeg dummede mig absolut var til stede, så jeg tilbød remis.
Jerry spillede noget der lignede en stilren remis. Henriks modstander ofrede en officer for en bonde eller muligvis var det en fejlberegning, men Henrik gav ham ikke en chance efter dette. Stanislav var med hele vejen i partiet, men kunne til sidst ikke holde et dronningeslutspil.
Alene tilbage til sidst sad Ole. Hans modstander kom på et tidspunkt til at fjerne det sidste retrætefelt for hans springer, og den chance lod Ole ikke gå fra sig. Trods en luftig kongestilling, blev pointet sikkert kørt i hus.
Sammenlagt en snæver sejr, hvilket vi kan være rigtig glade for, da den forventede score viste en sikker sejr til dem og stillingerne undervejs lignede en nederlag til os.
