Morten så bestemt ikke tilfreds ud efter partiet.., hvilket nok var forståeligt. De brugte begge meget tid i åbningen, men pludselig kunne hvid spille Dc3-d3, og med en løber bagved på c2 (og en på b2) truede der mat på h7. Dette kunne kun dækkes ved at spille f5. Men så kunne en løber på g4 fanges. Tab.
Gadegård fik fat allerede i åbningen i en skarp Panov-Caro. Det er vist en variant, mente Olsen, der er kendt for at give hvid stor fordel. Der var siden ingen slinger i valsen, og Gadegård kørte pointet stilrent hjem. En fornøjelse at side ved siden af til :-D Gevinst.
Det var så også min eneste fornøjelse, set fra min siddeplads. Min modstander afslørede efter partiet, at han havde forberedt sig på, at spille mod mig..!?? Så ikke noget med nogle skarpe, åbne stillinger..!? Med forholdsvis enkle midler fik han udstillet mine svagheder, og vandt enkelt. Tab.
Søren K fik derimod lov til, at spille kongegambit :-D Han fik en rigtig fin stilling med dominans i centrum. Slutningen gik jeg glip af, men han var først færdig. Gevinst.
De tre sidste partier blev remis, men ret forskelligt.
Torben spillede et langt positionelt parti, hvor brikkerne langsomt blev byttet af, hvorefter der kun var dronningerne tilbage og næsten alle bønder. Da damerne så også forlod brættet, var det to uigennemtrængelige forter, der stod tilbage. Remis.
Jan B. stod kanon efter åbningen, bla med seriøse trusler mod sorts konge. Men truslerne ebbede ud, og sorts centrumsbønder blev meget domminerende. Da der så også røg en bonde, var stillingen vist klart tabt. Men Jan kæmpede, og da modstanderen brugte al sin tid, og stadig ikke kunne finde ud af det, endte det godt. Remis.
Claus O. var indkaldt som reserve, og fik spillet et omskifteligt parti. Først kom han fint ud af åbningen.., overså en detalje, og stod så næstbedst. Så blev modstanderen lidt skødesløs, mistede en bonde, samtidig med at de drev ind i slutspillet. Her endte dagens sidste parti, efter et interessant tårnslutspil, med tre mod to bønder, efter laaang kamp også remis.
6 point efter to kampe er sgu ikke godt..!? Vores næste modstander, Helsingør, har så gjort det endnu værre, med kun 5 point. Vi vil så også være ratingfavoritter.., så lad os satse på lidt æresoprejsning her.. Ik´..
