Høi nåede at vise 5-6 af sine egne partier som alle havde temaet om at overfalde en skødesløs modstander. Små fejl og uforsigtigheder bliver straffet med et skarpt bid i struben, hvor de afgørende varianter bliver beregnet præcist. Meget lærerigt.
Derefter var det simultan med 40 minutter til hver. Nok tid for os, men ikke så meget for Høi. som dog skyndte sig og ikke tabte nogle partier på tid.
Høi vandt mini-matchen med 7½-3½. Vinder blev Jesper Bruun, som til sidst havde to mer-bønder i et slutspil og Brian Nielsen, som snød Høi i et bondeslutspil i tidnøden. Remis spillede Claus Olsen, Bent Fischer og Torben Rønsted.
Jeg selv spillede et interessant parti i slavisk, hvor jeg fulgte et gammelt Høi-parti fra 2006 (imod Arencibia Rodriguez). Efter eN godkendt åbning laver jeg grove fejl og Høi kører mig over.
I diagramstillingen herunder ofrer Høi dronningen på b3, hvilket er rigeligt godt (selvom vi begge var skeptiske under partiet). Men der et meget bedre og elegant træk. Hvilket?
[pgn initialHalfmove=44 autoplayMode=none]
[White "Carsten Høi"]
[Black "Jens Hornsgaard"]
[Result "1-0"]
1. d4 d5 2. c4 c6 3. Nc3 Nf6 4. e3 a6 5. Nf3 b5 6. b3 Bf5 7. Bd3 e6 8. O-O Nbd7
9. Bxf5 exf5 10. cxd5 cxd5 11. Ne5 Bd6 12. f4 Rc8 13. Bd2 b4 14. Na4 Nb6 15.
Nc5 Bxc5 16. dxc5 Rxc5 17. Bxb4 Rb5 18. Ba3 Nbd7 19. Qd3 Ne4 20. Nc6 Qf6 21.
Rac1 Nec5 22. Qxd5 Nxb3 23. Qxb3 Rxb3 24. axb3 Qe6 25. e4 fxe4 26. Nd4
[/pgn]
25. e4 er dog en grov fejl (Sd4 er vindende) og hvis jeg havde slået bonden på b3 i stedet for den på e4, så tror jeg faktisk at jeg står i overkanten.
Hov, hvad med gevinst-trækket fra før? Prøv med 23. Se7!
