Af Thorlejf Meyer
Der var fyldt med glade skakspillere, da vi afviklede æresmatchen mellem på den ene side 1. holdet og på den anden side 2. og 3. holdene.
1. holdet fik vist hvorfor det hedder 1. holdet. De gjorde mos af feltet og der blev ikke givet noget væk. Det blev til 11½ point af 16 mulige. Søren på 2. bræt og Jan og Olsen i bunden gjorde rent bord og scorede 2 hver. Resten af resultaterne var mere jævnt fordelt. 2. holdet scorede 3½ point, med sejre til Morten og Jesper B. resten remis og 3. holdet scorede 2 remis.

Der blev serveret rødvin og chokolade ( 2. holdets oprykningspræmie) og der var en god stemning og forslag om at gøre arrangementet til en tradition. Flere nye spillere gav også udtryk for, at det var godt at se spillere som de ikke kendte så godt.
