Af Jens Hornsgaard
På torsdag vil vi forsøge at forbedre 2. og 3.-holdets chancer for at klare sig godt i den sidste runde. Jens medbringer ChessBase og Morten N. vil medbringe et stort fjernsyn, således at vi alle kan se med.
Meningen er så at 2.- og 3.-holdets spillere skal have slebet åbningerne af til lørdagens afsluttende holdskak-runde. Så kom og modtag gode fifs og ideer til kampen. Alle andre er selvfølgelig også velkomne til at komme og hjælpe til.
Hvis der bliver tid til overs så slutter vi af med lidt lyn.
