For Carstens vedkommende efter to timer i en smadret stilling og dermed 4 nederlag på stribe. En mareridtssæson, som Carsten ikke erindrer han nogensinde før har præsteret.
Jeg og Ole Munck leverede som de eneste en sejr denne aften, for mit vedkommende en miniature på 15 træk med sort i Caro-Kann. Hvordan gør man lige det? Man vurderer, at modstanderen ikke har set officersgevinst-temaet, bruger et par træk på at sætte fælden op, og haps - så klapper den, hvorefter jeg stod med en ren officer mere og den bedste stilling i tilgift.
Jerry supplerede med en remis, og på de nederste brætter skuffede Klaus Bjerre og Ørnebjerg ved begge at tabe til lavereratede spillere.
Samlet et nederlag på 2½-5½, hvor vi normalt burde kunne hente mere. Vi ligger dog solidt i rækken, hvilket peger mod en fortsat placering i 1. række.
Jerry og Ole Munch ligger på delt topscorerplads med hver 4 point efter 6 runder, og vi er mange (Mosby, Ørnebjerg, Simon), der ligger lige efter med 3½, så der er lagt op til noget af en kamp om topscorerhæderen.
