Faktisk var turneringen et specielt parløb mellem mig og Thorlejf. Efter 10 runder havde vi begge maximum! Sjældent at se dette så langt hen i en turnering. Som regel er det usædvanligt blot at se en enkelt spiller med maximum så langt hen.
Jeg var ret motiveret og spillede især i de første runder ret godt, men var også heldig i en række partier. Ole tabte eksempelvis forbavset på tid i et slutspil med to officerer i overskud. Kunne mærke at heldet stille og roligt slap op og i 11. runde tabte jeg til Klaus Poulsen og Thorlejf tabte til Jan Brønnum, der som den eneste besejrede klubmesteren.
Så der var dømt topopgør i 12. runde mellem mig og Thorlejf. Det blev nimzo-indisk og Thorlejf vandt med fine kombinationer et par bønder. Dog fik jeg narret en kvalitet tilbage og blev ret optimistisk. Men Thorlejfs kombinationsspil var ikke forbi og kvaliteten blev vundet tilbage, hvorefter sejren var i hus. Godt spillet, Thorlejf.
I sidste runde fik Thorlejf ram på Klaus Poulsen, som ellers var en af mine forhåndsfavoritter til titlen (sammen med Søren Berg) og sejren var i hus. Jens Hornsgaard vandt den anden vinpræmie og Arthur Berg sikrede sig den sidste flaske vin, som han dog straks forsøgte at sælge til sin far.
Derudover havde Stanislaw trøst-præmier med til at taberne i de 3 rating-grupper. En herlig bitter tysk pilsner. Ingen nævnt, ingen glemt. Udover at være turnerings-leder som sædvanlig spillede han også et parti med vores nye gæst. Det var Frederik fra Mørkhøj. Velkommen. Håber du har lyst til at komme forbi igen og spille mere skak.
