Efter lidt orientering om de nye skærpede mobiltelefonregler gik vi i gang og Klaus Poulsen bragte os foran efter at have givet en bonde. Om det var et offer eller en overseelse var ikke ganske klart, men Klaus var tilbøjelig til at hælde til det sidste. I så fald en bedre overseelse, for Aage Sinkbæk endte med at blive mat.
Så kom et par remis’er. Klaus Gadegaard var tilfreds med sin på 1.bræt mod Henrik Mølvig pga lidt ringere stilling. Jesper A.Nielsen vandt en bonde, men efter komplikationer endte det uafgjort. 2-1.
Jeg er bange for, at jeg skuffer Klaus P, der for nogle år siden holdt 4 gode foredrag om Fransk. Min score med åbningen, som jeg derefter tog på repertoiret, er ikke imponerende. Preben Løvgreen Nielsen gendrev uden vanskelighed mine selvstændige ideer. 2-2.
Derpå fulgte igen to remis’er. Søren Berg, der afløste Uffe, spillede på 2.bræt en spændende Ben-Oni. Det endte med at Lasse Christensen fik 4 bønder for løber. Det så godt ud for ham, men med manglende tid blev det remis. Mere roligt gik det hos Morten Andersen, der lige har haft en god turnering i Køge. Men modstanderen Jørgen Løvgreen Nielsen fik træning i samme turnering, og partiet så ikke ud til at komme ud af ligevægt. 3-3.
Brian Nielsen var reserve for Jan Brønnum, skønt denne var til stede. "Hvordan går det til?" spørger den forundrede læser. Jo, det er ikke just et efterspurgt tillidshverv blandt vore stadig færre skakdommere at være kampleder for 1.holdet, så Jan påtog sig opgaven og overlod 8.brættet til Brian, der vandt et solidt, positionelt parti. 4-3.
Tilbage sad Søren Klausen, der havde haft en pæn stilling. På et tidspunkt fik han 2 løbere for tårn og 2 bønder, hvoraf den ene var en fribonde. Da den ene løber blev afbyttet mod en springer, endte det med at tabe.
Så vi sluttede med at spille 4-4 – et bemærkelsesværdigt resultat i fodbold, men mere ordinært i holdskak.
