Så kom der et afbud fra Jerry og den sidste reserve var opbrugt og derned var afbud jo forbudt og et bandeord. Så går vi i krig trods under rating på alle brætter!!

Michael O’ Marshall var lige vendt hjem fra sin turnering, kæmpede i en inder med de sorte brikker, forsøgte at spille videre alligevel ender det det fredeligt! ½-½.

Vores førstebræt i superreserven Jesper Klausen, der spiller frisk til den i en kongegambit. Fra midtspillet og partiet ud får Jesper først en bonde foræret, kort efter fulgte en kvalitet, og til slut et kølleslag, som Thomas Gjedde aldrig kommer over!! 1½-½. Bent får i en Caro-Kann også kæmpet der også låses i en remis. 2-1.

Så var det Steens tur til at blive færdig i en indisk åbning som var fornuftig. Men i midtspillet kommer det til nogle ærgerlige bommerter, der bl.a. betyder at han ikke fik træ nok for dronningen, der betyder at Steen må strække våben. 2-2.

Langkilde spiller i afbytningsvarianten i fransk fornuftigt og afslappet. Det så lovende ud da Langkilde ellers havde fordel, men efter et par fælder så tipper det hele til modstanderens fordel. Langkilde får aldrig chancen igen og strækker våben. 2- 3.

Kort før de sidste 10 minutter var undertegnede i en herrekamp i en Birds med d5 som svar træk, min modspiller begår først en misere i åbningen som jeg registrerer, som udnyttes med dronning + 1 tårn, i stedet for at tage det andet tårn til at supplere op, så satser jeg desværre på en lyn mat i træk 22 med et sjusket springertræk som skulle blive afgørende. Jeg forsøger med 3 positionelle fælder, som afvises af modstanderen, til sidst kollapser min stilling og jeg strækker våben efter næsten 4 timers kamp. 2-4.

Henrik Ørnebjerg i en lettisk gambit i et interessant parti som Henrik lige som jeg burde have vundet, men tiden på urene er begyndt så småt at hente ham, så trods anstrengelserne for gevinst ender det alligevel i remis. 2½-4½.

Simon slutter jo samtidig af med Henrik Ørnebjerg med følgende svar på min mail. ” For mit vedkommende kom jeg meget skidt fra start, kæmpede mig ihærdigt tilbage til et gevinst slutspil, som jeg dog ikke kunne realisere”. Efter at have set partiet i Trompowsky angrebet så kan jeg kun være enig. Derfor ender partiet remis og samlet 3-5.

Ærgerligt når og især jeg kunne have taget en hel pind. Vi er nummer 6 med 17 point, men der skal stadig arbejdes for føden for at blive i 1 række!!