En god huskeregel, er at man ikke bør sælge skindet før bjørnen er skudt. Den huskeregel fik jeg selv at føle. Jeg skulle dømme det interessante opgør hvor den forventede score var 5,00 – 3,00 til vores favør. Derfor skulle vi vinde denne
kamp samlet.
Men der er ikke gået en time før Simon i en låst stilling efter få træk tilbyder Peter Frahm remis om modstanderen accepterer dette. Simons erfaring siger at det bliver oftest enden på den slags partier. ½-½. Kort efter fulgte Steen mod Torben K. Høj op med endnu en remis og 1-1 er en realitet.
Så gik der ikke ret lang tid før Klaus Bjerre med et hurtigt parti men med flere træk også sluttede fredeligt mod Knud Larsen! Men det var jo interessant, i analysen stod Bjerre bedst. Bagklog kan man altid være, også som ”ugle”, men beslutningen skal tages nu, og pludselig stod Bjerre under pres og modtager et remistilbud. Der blev også kæmpet bravt fra Thorleifs side mod John Laurids Hansen. Men det parti ender noget modvilligt ud i en remis.
Drømme om 8 remiser blev gjort til skamme. Forinden havde Jerry ifølge modstanderen John Henningsen tilbudt remis som bliver uden pardon afvist, som han havde snakket klart om. Det skulle han aldrig have gjort, pludselig begår han en bommert og Jerry vinder 3-2. Det luner godt, men glæden varer kun 2 minutter. Langkilde i en remisstilling, begår desværre til sidst en misere som udnyttes af Ole Overmark som koster partiet og strækker våben & Frederiksberg udligner til 3-3.
Så var der Steffen P. Han ofrer interessant sin dronning for noget materiale der svare til det tilsvarende, Frank Dybdahl tilbyder remis som Steffen afviser. Men i sidste ender Steffens parti sammen med Carsten Straarups parti med Jens Fejø remis efter 3 timers spil & 4-4 er en realitet.
På papiret noget skuffende, men Frederiksberg viste os at de også vil blive i rækken. Som dommer var det ikke nødvendigt at træffe afgørelse den aften, det gjorde spillerne selv.
