Deres mangeårige medlem og tidligere formand Aage Sinkbæk bemærkede, at man på vores hold så flere kendte ansigter fra den gang. Det samme kunne vi sige om Roskilde – udover Sinkbæk også brødrene Løvgreen Nielsen, til dels Lasse Christensen og måske også Henrik Mølvig (det er dog måske snarere 90erne).
Men tilbage til 2012, hvor det var os, der havde medvind. Ganske vist ikke i Klaus Gadegaards parti på 1.bræt, der endte i en hurtig remis.
Til gengæld i Claus Olsens. Jeg spillede friskt og hjernedødt til. Den kendte skoleskakspiller Arthur Berg, der var til stede for at se sin far være reserve, gjorde efter partiet opmærksom på, at modstanderen på enkel vis kunne have afviklet til et slutspil med kvalitet og bonde mere. Det så han heldigvis heller ikke, men spillede i stedet tabstrækket! Når
enden er god, er alting godt. Siger nogen. Men derfor kan man vel nok have en pinlig smag i munden. 1½-½.
Søren Klausen vandt en skarp variant mod Caro-Kann. Vist sikkert, selv om jeg ikke så slutningen. Og Jesper A spillede remis, hvilket forekom at være et rimeligt resultat. Det var Klaus Poulsens angrebsgevinst med kvalitetsoffer også. Han spillede med held 3.f3 mod Caro-Kann 4-1.
Så langt, så godt, men de resterende partier så – i hvert fald en overgang – ikke for lovende ud. Morten Andersens små problemer var måske dog kun optiske, for modstanderen følte sig nødsaget til at ofre en kvalitet, og så tabte han 5-1. Til gengæld var det klart at Jan Brønnum ikke havde gevinstchancer i et slutspil med uligefarvede løbere og minusbonde. Tabe lod sig nu heller ikke gøre. 5½-1½.
Tilbage sad Søren Berg, som vikarierede for Uffe, med et tårnslutspil, hvor han desuden havde løber mod hvids springer. Hvid havde bondemajoritet på dronning-fløjen, men den blev aldrig farlig, Og da Søren fik aktiveret løberen, var den stærkere end springeren. Det endte med tårn+løberbonde mod tårn, som det ved ihærdigt spil lykkedes Søren at vinde.
6½-1½ og med denne sejr skal vi måske spille med om oprykningen i år. Det er i hvert fald
vanskeligt at se nogen anden klar oprykningsfavorit.
