Og mens Klaus måtte kæmpe længe og hårdt, kan du få din titel med en enkelt aftens overbevisende indsats. Ikke alene er der en flaske vin i præmie, du vil også få hædrende omtale i formandens beretning til næste generalforsamling! Så tøv ikke med at komme.
Sæsonen afslutter vi torsdag den 31. maj kl. 19. Det erstatter forsøgsvis den årlige sommerfest på en lørdag, da vore medlemmer har andet at tage sig til på lørdage, om ikke andet så er der fodbold m.v. i fjernsynet. Der vil være gratis brød, ost, vin, kaffe og småkager. Da bestyrelsen ikke er så kreativ, når det gælder at finde på indslag, er det vigtigt at du kommer med dit bekendte gode humør, vid og underholdningstalent, så aftenen bliver en succes.
Og hvis vi ikke ses nogle af de to aftener, må du have en god sommer.
