Odysseus valgte at starte en juniorskak-klub op igen efter sommerferien. Der er støt gennem sæsonen kommet flere børn til og i øjeblikket spiller omkring 10 børn skak hver torsdag kl. 17.30 i Beboerhuset Pulsen. Hvis du kender et barn som har lyst til at spille skak (eventuelt dig selv), så er der stadig plads til flere. Næste gang er torsdag den 21. maj.
Stemningen er god og børnene bliver gradvist bedre til at spille skak og lærer at koncentrere sig over brættet. Senest var 4 børn med til København Open og både Musa og Tejas blev nummer 3 i hver deres gruppe.
Instruktører er Jens Juul Hornsgaard og Farhad Yousofi. På billedet viser Farhad Det Udødelige Parti for de opmærksomme børn. Det er et underholdende parti fra 1851, hvor den gamle mester Adolf Anderssen sætter mat efter at have ofret både sin dronning og begge sine tårne.

