Endnu en flot holdindsats.

Kategori: Nyheder Publiceret: Tirsdag, 7. februar 2023 Skrevet af Thorlejf Meyer Udskriv Email

Odysseus 3 - Lyndby - Virum 2   6½ - 1½

3. holdet skulle møde LVS ll. Den første forhindring var at finde vej til bygning 450 gennem grusbunker og mudderpøle i silende regnvejr. Et par spøgefulde bemærkninger om visse udlagte forhindringer, som skulle genere skakhold fra andre dele af verden, blev accepterede.
 
Vi havde 2 reserver med. Søren på 1. og Thor på 8. bræt.
 
Vi var nok favoritter, efter de til nu opnåede resultater og kom da også hurtigt foran.
Søren ofrede 2 bønder og fik et afgørende angreb. På tredie bræt spillede Thorlejf, kom godt igang, men det løb ud til endnu en remis (den 5`te, a 5 det er en kedelig måde at skrive skakhistorie på).
 
Jerry sad med en positionelt indviklet stilling. men kunne heller komme igennem med angrebet, uden for store risici. så den blev også en halv.
 
Fabian angreb, ofrede en bonde, tilbød en springer, men under pres lavede modstanderen en fejl og måtte give dronning for tårn og løber i en stilling der ikke kunne forsvares.
 
Henrik vandt et par bønder og havde hele spillet på dronningefløjen. det var ikke så nemt at komme igennem, men en fejl af modstanden tillod Henrik, via et par skakker, at sætte en udækkelig mat op.
 
Gustav ofrede i midtspillet et tårn for springer og 2 bønder. Sikkert spillede han slutspillet, pressede langsomt bønderne frem og vandt.
 
Thor på 8. kom i et slutspil med springer og 5 bønder på hver side. Hans bønder var dog lidt længere fremme og han fik dronning først. Så førte vi 6-1.
 
Tilbage sad William. Med mindre end 1 minut tilbage og efter at have spillet lyn med tårn og 4 bønder på hver side vandt han en bonde. Tiden løb dog. Han fik sin dronning så med tårn og dronning måtte han dog satse på at udrydde alle brikker så der ikke kunne sættes mat. Med 1 sek tilbage slog han modstanderens tårn og reddede et halvt point.
 
Spænding og underholdningsværdi er så stort, at han kunne optræde med det!!
 
En god indsats. 
Visninger: 372