Svær kamp

Kategori: Nyheder Publiceret: Lørdag, 12. november 2022 Skrevet af Claus 'Ludvig' Jespersen Udskriv Email

Tåstrup 1 - Odysseus 2  4½ - 3½

På forhånd havde vi regnet det for en svær kamp og det blev det også, selvom Tåstrups højest ratede spillere ikke var med.
 
På de 2 øverste brætter spille Tåstrup med et par bulgarske brødre i stærk fremgang og det blev et par vilde partier, for eksempel blev Morten mødt med 1.d4, e5.
 
Jeg var glad for ikke at sidde på den anden side, men heldigvis kunne både Morten og Gadegaard holde styr på komplikationerne og begge partier blev remis.
Mindre kompliceret var det ikke hos Jesper K og Fabrin, men her havde begge og især Jesper K et pænt initiativ. Desværre endte begge med at tabe.
 
Jesper H spillede remis, mens jeg (Ludwig) vandt, da min modstander først forærede mig en bonde og derefter overså en kombination.
 
Lars Bo stod for dagens sikreste point, da modstanderen aldrig kom til fadet, mens Ole, efter hvad der lignede en god åbning, endte i et tabt slutspil.
Visninger: 268