Masser af lynskak

Kategori: Nyheder Publiceret: Onsdag, 10. februar 2021 Skrevet af Jens Juul Hornsgaard

- bare ikke på Frødings Allë.

Danmark er som bekendt stadig lukket ned indtil den 28. februar. Derfor starter vinterturneringen først igen torsdag den 4. marts. Hvis alt går vel...

Men trænger du til at stille din skaksult så fortvivl ej.

DSU har arrangeret en lang turneringsrække i lynskak over de næste mange lørdage.

Det foregår på serveren LiChess.

Hvis du vil være med, så opret en profil og meld dig til holdet "Dansk Skak Union".

Dernæst spiller du lidt hygge-lyn imod tilfældige modstandere for at få et troværdigt ratingtal. Omkring 15 partier.

Så kan du melde dig til en passende ratinggruppe.

Kick-off er lørdag kl. 15.15. Håber vi ses derinde.

DSU arrangerede i januar en lang Grand-Prix-lyn-række. Spillede selv med en enkelt gang og scorede 4 af 9 uden at spille prangende. Det var ret hyggeligt.

Turnerings-rækken mundede ud i en finale, som Jonas Bjerre vandt efter en kæmpe buk i slutspillet af Jesper Thybo i det afgørende parti.

Visninger: 215