Endnu en gang smæk

Kategori: Nyheder Publiceret: Søndag, 9. februar 2020 Skrevet af Super User

Valby 2 - Odysseus 3 5½ - 2½

Af Thorlejf Meyer,

3. holdet som ligger sidst i tabellen, mødte Valbys 2. hold. Vi skulle score mange point for at forbedre stillingen i tabellen. Sådan gik det ikke.
 
Som ofte stod vi godt i starten. Henrik, Jerry, William og Michael stod godt, mens Ole og Konrad kom ud i uvejr.
Konrad foretog et lige lovlig optimistisk bondetræk, inden der var rokeret og tillod nogle dræbende skakker. Så var vi bagud.
 
Thorlejf fik ikke meget ud af åbningen og skulle tage chancer for at komme videre, det turde han ikke og det blev remis.
 
Michael og William stod stadig godt og pressede begge deres modstandere. Jerry havde en bonde mere, og en god stilling, da han pludselig trak kongen et felt til venstre og blev sat mat i et hug. Bom. 2½-½.
 
Lars Bo mødte en stærk ung spiller. mistede et par bønder og trods hårdt kæmpende forsvar, kunne det ikke holdes.3½-½.
 
Ole var nu en officer nede og blev overspillet på kongefløjen og så var vi bagud 4½-½. Det så for alvor sort ud.
 
Henrik havde chancer med et et par fribønder på dronningefløjen, men med et modstød i centrum og mattrusler røg begge bønder og 5½-½ så ikke godt ud.
 
Michael vandt nu en officer og med 2 tårne på 7. række fik vi så et point. William var nu ene tilbage. han havde disponeret sin tid godt og forstærkede sit angreb, plukkede bønder og en kvalitet og forivrede sig ikke. Han vandt en flot kamp og reddede lidt ære hjem. 
 
Dog var 2½-5½ ikke godt nok. Jeg vil ikke, som den tidligere landstræner i fodbold, sige efter seks nederlag i træk, den kamp lærte vi meget af!
 
Vi kommer dog stærkt tilbage mod Damhus i næste kamp.
Visninger: 1466